|
Lucinda og englen tager på eventyr sammen i verdensrummet og besøger andre planeter. Den nye virkelighed får stor betydning for Lucindas forhold til forældre, morfar og venner – og for hendes opfattelse af sig selv.
Et strålende lys fylder soveværelset. Lucinda, som svæver på grænsen mellem dag og nat, spærrer de tunge øjne op. Hvad sker der? Hun kan mærke, at lyset ikke vil hende noget ondt, så hun bliver ikke bange, kun nysgerrig. Hvor er det smukt! Det er som varmt guld. Hun sætter sig op i sengen for at se nærmere på det. Hun føler sig omsluttet af det og suget ind i det, og det er en vidunderlig følelse.
Lidt efter lidt kommer der et mønster frem, og snart kan hun skimte en skikkelse inde i det gyldne lys. Det er en kvinde, der fylder hele rummet fra gulv til loft. Hun er gennemsigtig og skinnende, og hun har et dejligt smil og meget kærlige øjne. Kvinden bevæger sig hen mod hende, og nu kan Lucinda se, at hun har store, hvide vinger.
- Er du en engel?
- Ja, jeg er Ariel, din skytsengel.
|
